Ejner Hessel A/S er i dag Danmarks største bilforhandler. Virksomheden startede i Herning i 1968, da grundlæggeren Ejner købte svenske lastbiler og satte dem i stand for at sælge dem til danske vognmænd. Efterhånden som virksomheden voksede, flyttede Ejner Hessel til Brande, hvor de også i dag har hovedkontor.
I 2005 kom afdelingen i Aarhus til. Her forhandles der Renault, Mercedes-Benz og Smart til både private og erhverv. Ejner Hessel A/S Aarhus sælger både lastbiler, varebiler og personbiler og har værksteder til de forskellige typer af køretøjer.